Jeg drømmer om:
At blive sangerinde eller makeup-artist.
Florence
Florence bor tæt ved en stor sø og elsker at synge
Florence er 14 år og bor i den vestlige del af Rwanda i et område, der hedder Kirongi. Tæt på hendes hus ligger den store, flotte Kivu-sø.
Florence holder af den smukke tur til og fra skole. I skolen kan hun særligt lide biologi, historie, matematik og kinyarwanda, som er det sprog, man taler i Rwanda.
Florence bor i et hus omgivet af bananpalmer sammen med sin storesøster, lillebror, far og mor. Hendes far er fisker og har en båd, som han sejler ud på søen med.
Florence hjælper med at hænge det store net til tørre foran huset. Når familien skal spise, er det Florence, der gør bålet klar i deres køkkenafdeling ude i gårdhaven.
Det allerbedste, Florence ved, er at synge og hygge med sin storesøster, som er hendes bedste ven.