Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Velkommen til alle materialerne om Rwanda til  U‑landskalenderen 2026

Velkommen til spændende og varieret undervisning om dagliglivet og naturen i Rwanda for 1.-5. klasse. Her på lærersiderne finder du alt, hvad du skal bruge til et kort eller langt forløb – eller bare til enkelte fagtimer:

Du finder brugsklare og differentierede opgaver til alle fag, du finder filmbank, billedbank, web-værktøjer til eleverne og vejledninger til grydeklare forløb. Årets bøger kan du få gratis her som PDF - eller du kan bestille et trykt klassesæt for 300 kr.

Under 'Materialer om andre lande' finder du lignende materialer om en række andre lande.

Alle dele af årets materiale om Rwanda er gjort så nemt, komplet og ligetil som muligt for dig som lærer. Målet er, at man skal kunne gå i gang med sine elever uden videre.

Alt, hvad du skal bruge, er lige ved hånden – uanset hvordan og hvor langt, du vil lave dit forløb. 

Få et samlet overblik over, hvad materialet består af og hvordan det fungerer på siden 'Overblik over materialet'.

Mange og varierede opgaver til flere fag

Der er masser af sjove og kreative aktiviteter, samtidig med at materialet holder en høj faglighed. Opgaverne er brugsklare og varierede – og der er både fagfaglige opgaver, bevægelse, forsøg og praktisk-kreative opgaver til flere fag.

Det hele er udviklet i samarbejde med fagkonsulenter og understøtter relevante kompetencemål på hvert klassetrin.

Du kan sagtens nøjes med at plukke enkelt-opgaver til dit fag – men du kan også bruge det tilrettelagte grundforløb og så udbygge med ekstra fagopgaver og miniforløb, så det passer til den tid og de fag, du ønsker.

Materialet giver eleverne en spændende oplevelse af et land og nogle børneliv, der er meget anderledes end det, de selv kender. Men de vil også opdage, at børnene rundt om i Rwanda slet ikke er så fremmede endda.

Nemme digitale elevproduktioner

Med de to nemme web-værktøjer (eller den gratis iPad-app) kan du sende eleverne på research for at producere fagligt styrede fotohistorier med UNI-Login. Eller de kan lave den flotte, interaktive 'Børnenes Egen U-landskalender', hvor de formidler viden med billeder og små tekster bag lågerne på en skærmbaseret lågekalender og sender den til fx en venskabsklasse eller deres forældre.

Bøger som gratis pdf eller som trykte klassesæt

Elevbogen med årets fortællinger er i år skrevet af den populære Mette Finderup. Både elevbogen og bogen med lærervejledning kan du læse og downloade her på siden.

Se bøger som pdf her

Så længe lager haves, kan du også købe dem som trykte bøger i stort format. Et klassesæt koster 300 kr.

Bestil trykte bøger her

 

Problemer?

Har du spørgsmål til din bestilling af trykte bøger eller betaling:
Kontakt vores web-boghandel
Tlf.: 43 22 73 00
E-mail: distribution@rosendahls.dk

Har du andre spørgsmål eller tekniske problemer:

Klik her for at se svar på typiske spørgsmål eller for at kontakte os

 

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 300 kr.
(Pris ekskl. moms)

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Bestil trykt klassesæt

Bestil gratis PDF-klassesæt

Fælles Mål

Eleverne får solidt fagfagligt indhold i al den tid, I arbejder med Børnenes U-landskalender.

  • Hver opgave viser, hvilke kompetencemål og målpar, den særligt understøtter.
  • Hver opgave har forslag til læringsmål og tegn på læring.
  • Bagerst i lærervejledningen får du oversigt over alle fag og kompetencemål – og hvilke opgaver, de gælder.
  • Find opgaverne i Opgavebanken.

Fagoplysninger

Klassetrin: 1.-5. klasse.

Fag: Dansk, Natur/teknologi, Matematik og praktisk-kreative fag.

Periode: Til korte eller lange fagforløb. Eller en eller flere emneuger. Fuld fleksibilitet, forløbene kan nemt skaleres.

Opgaver: Mange og varierede opgaver – også eksperimenter, formidling og masser af læsetræning. Alle understøtter vigtige fagmål.

Elevbogen: Febervild

Mette Finderup har skrevet årets elevbog – både historien 'Febervild' og de tre sjove, korte eventyr. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder.

Kig i bogen

Download elevbogen

Lærervejledningen

Baggrundsviden om Rwanda, overblik over mulighederne, tips og vejledning.

Kig i bogen

Download lærervejledningen

 

U-landskalenderen har gjort en forskel

Børn i mere end 40 lande har igennem årene fået gavn af U-landskalenderens projekter. Men hvad kom der ud af indsatsen?

Læs her om nogle af resultaterne