Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Mød årets projekt i børnehøjde

På denne interaktive temaside oplever dine elever, hvad pengene fra U-landskalenderen går til i 2026, og hvorfor årets projekt gør en forskel.

På temasiden fortæller UNICEF Danmark enkelt og i børnehøjde, hvorfor manglende vacciner og rent vand er et problem for nogle børn i Rwanda – og hvordan de helt konkret vil hjælpe.

Hvad er det egentlig helt præcist, pengene fra U-landskalenderen går til i år? På temasiden 'Ideer redder liv' lærer eleverne, hvordan projektet gør en konkret forskel for børn i Rwanda – fortalt i øjenhøjde og på en måde, der er nem at forstå.

Du kan bruge siden som en præsentation, I udforsker sammen i klassen, eller du kan lade eleverne opleve den på egen hånd.

På temasiden fortæller UNICEF selv til eleverne, hvad problemet er, og hvordan årets projekt er med til at bringe rent vand og sundhed tættere på børn og familier i Rwanda.

De hører om, hvad det konkret betyder i børns hverdag, når der ikke er adgang til rent drikkevand – og om at bakker og vanskelige veje gør det svært at nå ud i de mindste landsbyer med vacciner. Og så hører de om UNICEF's løsninger på problemerne.

Siden er en lille ’rejse’, eleverne scroller ned gennem – med korte, letlæste tekster, fotos og små filmklip.

Siden fortæller også kort om UNICEF's ganske særlige 'verdenslager' med nødhjælp til børn kloden rundt, der ligger midt i København.

Opgave med tips i Opgavebanken

UNICEF Danmark har lavet en opgave med forslag til, hvordan I kan gennemgå temasiden i klassen. Det er Opgave 20, som du finder i Opgavebanken her på siden.

U-landskalenderen har gjort en forskel

Børn i mere end 40 lande har igennem årene fået gavn af U-landskalenderens projekter. Men hvad kom der ud af indsatsen?

Læs her om nogle af resultaterne