Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Filmbank

Her finder du alle de film, som er en del af Børnenes U-landskalender 2026 om Rwanda. Der er en hel række små dokumentariske film fra både Danida og UNICEF Danmark, der giver jer indblik i børns liv i forskellige dele af landet.

DR har lavet en episode til UltraVildt om savannens dyr i Rwanda – plus en fiktionsserie til Ramasjang til de yngste. I forbindelse med begge disse kan din klasse i efteråret 2026 deltage i en kreativ aktivitet – som der også er to små intro-videoer til.

NB: Alle DR's film vises ved, at du bliver sendt over på DR's hjemmeside. Afspilning kræver et DR-login.

Vælg en filmrække:

Musik og dans fra Unicef Tutorials Introduktion til Rwanda - film fra Danida Film fra temasiden ’Rwandas børn’ (børneportrætterne) Andre film fra Unicef Filmserie fra DR Ramasjang: Jagten på regnbuens kloner DR Ultra DR Ramasjang musik- og dansevideo

Musik og dans fra Unicef

Dans som børnene i Rwanda! (01:06)

Dansegruppen KTY Dance Crew mødes for at danse og have det sjovt i stedet for at gå rundt i gaderne alene. Gruppen tager ud og laver shows og hjælper andre børn og unge med at komme i gang med at dyrke sport og dans i en klub for unge i Rwanda.

Tutorials

Her får du og eleverne en kort introduktion til at arbejde med de to web-værktøjer – for de fleste elever er dette nok til, at de selv kan gå i gang. Du kan som lærer få en nærmere gennemgang og gode tips i menuen under ’Lav Fotohistorier’ og ’Lav Børnenes egen kalender’.

Sådan laver I jeres egen foto-historie (03:24)

Tutorial, der viser, hvordan eleverne laver deres egne fotohistorier.

Sådan laver I jeres egen digitale lågekalender (05:43)

Tutorial, der viser, hvordan eleverne laver deres egen digitale u-landskalender – med 4, 7, 12 eller 24 låger.

Introduktion til Rwanda - film fra Danida

En række film fra Rwanda, der er lavet særligt til dette års undervisningsmateriale.

Velkommen (08:18)

Her får I en bred og spændende introduktion til Rwanda. Kom med til hovedstaden Kigali, hvor børn laver imigongo-kunst og danser traditionelle danse. En god film at indlede forløbet med.

Besøg en landsby (05:43)

Tag med ud på landet og se, hvordan børn og voksne lever i en landsby. I får også et godt indblik i, hvordan det er at gå i skole.

Den fattige bydel (04:39)

Kigali er en moderne storby, hvor der også findes bydele, hvor de fattigste bor. I denne film kan I se, hvordan her ser ud, og hvad børnene laver.

Den store sø (06:03)

I besøger den store Kivu-sø. I skal med ud at fiske sardiner midt om natten, med på markedet og ud i naturen, hvor der er flyvende hunde og svømmende køer.

Tæl til 10 på kinyarwanda (01:16)

Lær her, hvordan man tæller til 10 på det rwandiske sprog kinyarwanda.

Hvordan siger man hej? (00:50)

Lær at sige nogle enkle ord på Kinyarwanda.

Børn viser rundt i Kigali (06:41)

Børn fra Kigali viser rundt i deres bydel med et GoPro-kamera. Filmen skal bruges til Opgave 21 Videoquiz.

Film fra temasiden ’Rwandas børn’ (børneportrætterne)

Her får I indblik i hverdagen for tre børn fra forskellige dele af Rwanda og ser både deres unikke hverdage – men også hvad de har til fælles. Filmene ligger også inde på temasiden Rwandas børn’. Læs mere om temaet i menuen til venstre. Filmene og børneportrætterne er lavet af UNICEF Danmark.

Hjemme hos Keza (02:19)

Theobard bor i en landsby sammen med sin bedstemor og sin lille kusine. I gården tørrer de majs og solsikker. Udenfor venter hans venner på at lege.

Keza henter vand (01:05)

Keza henter vand ved en vandpost et stykke fra huset. Det er nemt at gå ned ad bakken med de tomme dunke, men meget tungere at gå op igen, når dunkene er fyldt med vand.

Med Keza til cykelakrobatik (01:02)

Keza elsker at cykle. Hver weekend træner hun seje tricks på sin cykel sammen med sine venner i Kigali.

Hjemme hos Theobard (01:41)

Theobard bor i en landsby sammen med sin bedstemor og sin lille kusine. I gården tørrer de majs og solsikker. Udenfor venter hans venner på at lege.

Theobard i skole (00:58)

Theobard elsker at gå i skole. Her lærer han nye ting og er sammen med sine venner. Det bedste er frikvartererne, hvor de spiller fodbold.

Til sundhedstjek med Theobard (01:02)

Tæt ved skolen ligger en lille blå klinik. Her blev Theobard vaccineret, da han var baby. I dag skal han til sundhedstjek, hvor sygeplejersken lytter til hans hjerte.

Hjemme hos Florence (01:30)

Florence bor ved den store sø Kivu. Hun bor sammen med sin mor, far, bror og søster. Rundt om huset vokser der bananpalmer. Florence viser, hvordan hun hjælper med at tænde familiens bålsted.

Florence går i skole (00:49)

Før Florence går i skole, hjælper hendes mor med at tjekke, at alt er pakket. Florence elsker gåturen til skolen langs søen.

Til søen med Florence (00:50)

Florence og hendes søster hjælper deres far med at gøre fiskegarnet klar. Bagefter ser de båden sejle ud på søen, og så leger de og hygger sig sammen.

Andre film fra Unicef

Opfinder-drengene (01:15)

Fontaine og Sage er tvillinger og opfindere. De elsker at bygge ting af elektroniske smådele og har allerede vundet to opfinderkonkurrencer. Fontaine drømmer om at bygge en elektrisk bil, mens Sage vil opfinde en kørestol, der kan køre op ad Rwandas stejle bakker.

Filmserie fra DR Ramasjang: Jagten på regnbuens kloner

I år tager Hr. Skæg og Motor Mille på eventyr i Rwanda. Det starter egentlig bare med et feriebesøg i Rwanda hos deres gode ven Jean Claude, men snart står de to modige regnbuereddere overfor en helt ny modstander. Nemlig deres egne kloner! Klonerne vil stjæle den magiske regnbuenøgle og smadre regnbuen for altid. Tag med Hr. Skæg og Motor Mille på den spændende jagt gennem Rwanda for at redde regnbuens skæbne.

Serien udgives på DR.dk i uge 42

Åbner i nyt vindue

Episode 1: Heksebeth tryller forkert

Regnbueredderne Hr. Skæg og Motor Mille er på ferie i Rwanda, imens der sker noget mystisk hjemme i Ramasjang. Heksebeth kommer ved en fejl til at trylle to mærkelige kloner frem. De ligner Hr. Skæg og Motor Mille på en prik, og de siger, at de også vil være regnbuereddere!

Åbner i nyt vindue

Episode 2: Klonerne vil stjæle nøglen

Klonerne prøver at stjæle den magiske regnbueredder-nøgle, mens Hr. Skæg og Motor Mille laver aftensmad. Heldigvis opdager Jean Claude klonerne og skræmmer dem væk. Men klonerne giver ikke op. Og da Hr. Skæg og Motor Mille tager til søen for at fiske, sniger klonerne sig efter dem…

Åbner i nyt vindue

Episode 3: Pas på, Hr. Skæg!

Hr. Skæg skal vaccineres hos lægen og er nervøs. Heldigvis får han hjælp af en sød dreng og en rar læge. Men klonerne er stadig på jagt efter nøglen og lokker Hr. Skæg i en fælde! Motor Mille får skræmt klonerne væk i sidste sekund, men nu har de to venner fået nok. De må stoppe klonerne én gang for alle og beder deres gode ven Jean Claude om hjælp.

Åbner i nyt vindue

Episode 4: Går klonerne i fælden?

Jean Claude og hans venner laver en snedig klon-fælde, hvor lokkemaden er den magiske regnbueredder-nøgle. Men Hr. Skæg og Motor Mille tøver med at lægge nøglen frem – for hvis klonerne får nøglen, kan de ødelægge Ramasjang-regnbuen! Uret tikker, og klonerne er på vej…

Åbner i nyt vindue

Episode 5: Opgøret på regnbuelageret

Hr. Skæg og Motor Mille er låst inde, og klonerne er på vej mod Ramasjang for at ødelægge regnbuen og regnbuelageret. Heldigvis dukker Jean Claude op. Men kan Hr. Skæg og Motor Mille nå tilbage og stoppe klonerne? Og hvem er de egentlig?

DR Ultra

Programmet udgives på DR.dk den 19. oktober

Åbner i nyt vindue

'UltraVildt' rejser til Rwanda

I dette afsnit af 'UltraVildt' rejser Jonas Madsen til Rwanda med en klar mission: at finde “The Big Five” – løve, elefant, bøffel, leopard og næsehorn. Det er Afrikas mest ikoniske dyr, som oprindeligt blev kendt som de farligste at jage. Jonas har kun tre dage til at finde dem alle. På jagten kører han gennem savannen i safaribil, for det er alt for risikabelt at bevæge sig rundt til fods blandt de vilde dyr. Undervejs kommer han tæt på nogle af verdens mest imponerende dyr.

DR Ramasjang musik- og dansevideo

Programmerne udgives på DR.dk i uge 42

Åbner i nyt vindue

Musikvideo: Ramasjangredderne

Her er sangen til årets serie fra Ramasjang, ’Jagten på regnbuens kloner’. Hr. Skæg og Motor Mille synger – og I kan synge med i klassen, får du finder teksten klar til udprint i Opgavebanken. Det er Opgave 31.

Åbner i nyt vindue

Dansemix: Regnbueredderne

Regnbuereddere redder regnbuer! Dans med strandløve til titelsangen til serien ’Jagten på regnbuens kloner’