Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Du får god vejledning og alle redskaber lige ved hånden

Alt er med i materialet til U-landskalenderen – det er komplet og klar til brug. Du behøver ikke selv skaffe supplerende baggrundsstof, film eller billedmateriale, selv lave opgaver eller andet.

Danidas undervisningsmateriale til Børnenes U-landskalender er gjort så grydeklart som muligt. Ideen er, at du som lærer helst skal have alt, hvad du har brug for – uanset hvordan og hvor langt, du vil lave dit forløb. Som fagperiode eller som hele emneuger.

Lærervejledningen – komplet og overskuelig

Den trykte lærervejledning er i stort format og på 56 sider. Der følger to stk. med i klassesættet. Hvis du ikke bruger trykte bøger, kan du i stedet bestille den som gratis PDF – den er med i PDF-klassesættet. Se bestillingssiden.

Lærervejledningen giver et praktisk overblik, der ruster dig til at tilrettelægge et spændende forløb. Den er nem at slå op i, så du kun behøver at tjekke de emner, der er relevante for dig. Den rummer bl.a.:

  • Stor fakta-sektion med baggrundsstof: Introduktion til kulturen, historien, naturen og hverdagslivet i årets land samt til årets hjælpeprojekt. Den klæder dig på, så du kan svare på elevspørgsmål. Sektionens mange fotos lægger vi også klar til dig i lærernes Billedbank på hjemmesiden, hvis du vil vise nogle af dem i klassen, mens du fortæller. Du kan få et indtryk ved at se på lærervejledningen fra sidste år.
  • Forslag til undervisningsforløb – med ideer til, hvordan du kan kombinere opgaver og aktiviteter til netop dit fag og behov.
  • Nemt overblik over opgaverne, aktiviteterne, filmene og hjemmesidens elementer.
  • Nem vejledning til webværktøjerne til fotohistorier og Børnenes Egen U-landskalender. De er selvforklarende for eleverne, men her får du lidt ekstra tips og overblik.
  • Overblik over alle de kompetencer, der tilgodeses i hvert fag og klassetrin – og hvilke opgaver, der understøtter dem mest.

Lærer-universet på hjemmesiden rummer alt

Her finder du alle materialer til lærerne. Lærer-universet bliver tilgængeligt for dig, når hele 2026-hjemmesiden om Rwanda åbner ca. 6. oktober, lige efter at klassesættene er sendt ud. Du kan evt. få indtryk af indholdet ved at kigge på lærer-universet fra sidste år her. Det vil rumme:

  • Opgavebanken med alle fagopgaverne som opgaveark, der er printvenlige og lige til at bruge. På hver opgave finder du også de relevante kompetencemål.
  • Filmbanken med alle materialets film samlet.
  • Billedbanken har du kun brug for, hvis du selv vil vise ekstra billeder for klassen, eller hvis du selv vil lave særlige aktiviteter. Den rummer fotos fra lærervejledningen, elevbogen og alle hjemmesidens billedserier, ordnet i et nemt, tematisk overblik.
  • Baggrundsstof, tips og links til endnu mere viden.

Nyhedsbrevet for lærere

Hvis du abonnerer på nyhedsbrevet, er du sikker på ikke at gå glip af nogen af mulighederne fra Børnenes U-landskalender. Det giver dig info om fx særlige arrangementer – og opdatering om nye materialer fra Danida.

Bestil nyhedsbrevet her.

Kurser: Forfattermøde og inspiration på CFU

En inspirationsdag om Børnenes U-landskalender 2026. Det er ikke nødvendigt at deltage for at kunne bruge materialet, men du møder forfatterne bag og får ekstra tips. Læs mere om kurserne her.

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 200 kr.
(Pris ekskl. moms)

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Bestil trykt klassesæt

Bestil gratis PDF-klassesæt

Se lærervejledning fra 2025

Sidste års lærervejledning giver dig et godt indtryk af, hvordan den nye 2026-udgave vil fungere – selv om indholdet selvfølgelig bliver helt nyt.

Lærervejledning fra 2025

Få nyhedsbrevet - og ekstra muligheder

Med U-landskalenderens nyhedsbrev til lærere får du tilbud om materialer og muligheder fra Danida – og opfølgning på resultaterne og hvad andre lærere mener. Det kommer 3-4 gange årligt.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

50 gratis skolebesøg – tilmeld jer før 1/7

UNICEF Danmark tilbyder i samarbejde med Grundfos et gratis besøg på 50 skoler, hvor eleverne hører om Rwanda og om, hvad rent drikkevand betyder – og også selv deltager aktivt. 

Der er tilmeldingsfrist 1/7, og skolerne bliver valgt ved lodtrækning.

Læs mere her